9. klasse

I de ældste klasser tages der fat på problemstillinger i forbindelse med pubertet, rygning, alkohol og rusmidler og det liv der venter efter folkeskolen.

EMNE

  • Selvstændig stillingtagen
  • Krop, følelser og seksualitet
  • Deltagelse i Sundhedsstyrelsens Kun med Kondom kampagnen og Uge Sex
  • Trivselsfremme
  • Afstigmatisering af psykiske lidelser

FORMÅL

  • I de sidste år af skoleforløbet får fest- og gå-i-byen-kulturen ofte et stigende om­fang, hvorfor målet er, at skaffe sig viden om og indsigt i festkulturens betydning for eleverne, og hvorledes eleverne kan fastholde en adfærd, præget af ansvar­lighed over for dem selv, deres venner og samfundet.
  • At forældrene gives indsigt i – og tager ansvar for afholdelse af sidste skole­dag, samt at forældrene fortsat fastholder ideen om nære netværk.
  • Deltagelse i Sundhedsstyrelsens Kun med Kondom kampagnen og Uge Sex

TEMAER

  • Uddannelsesvalg
  • Ændret adfærd
  • Gruppepres
  • At turde sige fra
  • Rusmidler
  • Knallertkultur og spiritus
  • Festkultur

Tune Ind- og mærk efter

Kort og godt om Tune Ind.
Med Tune Ind forsøger DKR at forebygge seksuelle overgreb blandt unge ved at guide dem til at forstå,
værdsætte og mestre samtykkebaseret sex.

De unge vil gerne tune ind på hinanden, men de taler ikke naturligt om samtykke og hvordan man tuner
ind på hinanden seksuelt. Det er svært at finde og tolke grænser og signaler i en gensidig proces, hvor et
ja hen ad vejen kan blive til et nej – særligt i en periode i livet, hvor man er ved at forme sin identitet.
Kampagnen forsøger at give de unge et rum til at reflektere og tale med vennerne om, hvordan man
egentlig tuner ind på hinanden seksuelt og læser hinandens signaler – for hvordan ved man egentlig at
den anden gerne vil det samme som en selv, og hvordan sikrer man sig, at man ikke overskrider egne eller
andres grænser? DKR vil inspirere de unge til dialog gennem en positiv framing frem for med løftet pegefinger
at opstille retningslinjer. Læs mere om hvad pakken indeholder her:

https://dkr.dk/tuneind/

Grænser på skoleskemaet

  Temaet for Uge Sex 2019 er Grænser. På sex og samfunds portal finder du forløb, som matcher dine krav til klassetrin, tidsforbrug, fag, emner samt færdigheds- og vidensområder.

Uge Sex 2019 stiller skarpt på grænser og gensidig respekt i forhold til køn, krop og seksualitet.

 

Hvor går min grænse? Og hvordan mærker jeg andres? Når det d. 4. februar 2019 ringer ind til årets Uge Sex, er der fokus på grænser – og på, hvordan man udvikler kompetencer til at mærke egne og andres grænser og respektere dem.

Når Uge Sex åbnes landet over får elever på alle grundskolens klassetrin mulighed for at undersøge og diskutere grænser og grænseoverskridelser i forhold til krop, køn og seksualitet. De kommer både til at reflektere over, hvordan det kan være positivt at udfordre ens egne grænser, for eksempel i forhold til at tage initiativ til et kys. Men der vil også være fokus på, hvad man kan gøre, hvis man har overskredet egne eller andres grænser, eller ser andre få overskredet deres

https://www.underviserportal.dk/grundskole/uge-sex-i-grundskolen/arets-tema-graenser/

 

Hvordan snakker du med dit barn om hash?

 

Sundhedsstyrelsen har lanceret et site, der skal klæde forældre på til at tage snakken med deres børn. Sitet tilbyder både viden og dialogredskaber.

Hvor farligt er cannabis? Hvordan påvirker det hjernen? Og hvordan undgår du diskussionsfælden, når du tager snakken med dit barn om hash?

Det er nogle af de spørgsmål, du kan finde svar på, på snakomhash.dk. Sitet er målrettet forældre og har til formål at skabe viden om cannabis, og klæde forældre på til at tage snakken med deres børn.

”Mange forældre har svært ved at snakke med deres børn om hash, fordi de ikke føler sig ordentligt klædt på.

Videndelen er fyldt med faktuel viden om cannabis, hvor det bliver beskrevet, hvordan cannabis påvirker hjernen, hvor farligt det er, og hvilke skadevirkninger, der er forbundet med indtagelse af hash. Sitet giver også svar på nogle af de myter, der findes om cannabis og på, hvordan forskellige typer cannabis adskiller sig fra hinanden.

Den anden del af sitet giver forældre konkrete dialogredskaber til, hvordan man bedst kan tage snakken med sin teenager om hash. Artiklerne er målrettet efter de forskellige udfordringer, man som forælder kan have, når snakken skal tages. Det gælder både den generelle snak, hvor der ikke nødvendigvis er en bekymring, men også forældre med bekymringer for en ung, der er begyndt at eksperimentere med cannabis.

http://snakomhash.dk/


Sidste skoledag

Med god planlægning kan uheldige situationer undgås.

Det er en god ide, hvis eleverne og skolen i fællesskab planlægger sidste skoledag. Med god planlægning kan man nemlig forebygge uheldige episoder som hærværk og konflikter.
Forældrene har også et ansvar for dagen.

https://www.dkr.dk/media/8180/sidste-skoledag.pdf

 

 

 

Strandfester

aktuelt_indlaeg_50x50 unge_indlaeg_50x50foraeldre_indlaeg_50x50
 Strandfester, unge og alkohol.
Med sommerens indtræden og den snarlige sommerferie er der traditionen tro sandsynlighed for, at børn og unge fra kommunen tager til strandfester.
Typisk hygger de unge sig på stranden om eftermiddagen og hen under aften bliver der grillet, drukket, røget, danset og festet. Vi vil i den forbindelse fra SSP s´ side gøre opmærksom på, at det alene er jer som forældre, der har ansvaret for jeres børns gøren og laden. De unge er overladt til sig selv, uden opsyn af voksne, med mindre i som forældre organiserer noget.
De seneste år har strandfesterne medført en del oprydningsarbejde for kommunen på strandende efterfølgende, det være sig både affald i form af skodder, engangsgrille og diverse mademballage samt knuste flasker, som i enkelte tilfælde har medført skader for strandens badende gæster dagen derpå.
For at strandfesterne kan løbe af staben på bedst mulig måde, har vi sammenfattet nogle gode råd til, hvordan man som forældre kan forholde sig til, at ens børn tager til strandfest, og vi linker også til, hvor man kan få mere viden.
Tal med dit barn om:
• Hvad gør en god fest?
• Hvad vil barnet gerne opnå til festen?
• Hvordan kan man opnå det?
• Hvem er barnet sammen med?
• Hvor meget må barnet drikke/ må  det drikke?
• Hvis det må drikke, så tal om konsekvenserne ved at drikke
• Hvad man gør, hvis noget ’ikke er i orden’?
• Hvor meget og hvordan skal man tage ansvar for sine venner?
• Påklædning
• Komme hjem tidspunkt
• Hvordan man efterlader stranden
• Hash…
Og så lige lidt fra sundhedsstyrelsen om børn og alkohol:
Børn og unge, der drikker alkohol, har større risiko for at begå kriminalitet. Heldigvis er der flere ting, du, som forælder, kan gøre.
Danske børn og unge er udsat for et stort forventningspres i forhold til alkohol. Det starter allerede omkring konfirmationen, hvor mange synes, det er et naturligt tidspunkt at begynde at drikke. Flere voksne forventer også, at de unge drikker sig fulde til fester. Derfor lærer mange deres børn at drikke derhjemme. Men det er en forkert vej at gå. Resultatet vil nemlig ofte være, at den unge allerede i 14 – 15-års-alderen føler en opbakning til at drikke alkohol og til at betragte de unge, der ikke drikker, som barnlige. Voksensamfundet er altså med til at støtte børn og unge i at starte tidligt med at drikke alkohol og samtidig lægge pres på dem, der ikke drikker alkohol.

Hvad er risikoen?
Alkohol påvirker og skader den unges hjerne under udvikling. Et forbrug på 20 genstande om måneden, over en periode på et til to år, påvirker det område i hjernen, der har at gøre med hukommelse og indlæring. Hvis den unge drikker fem genstande eller mere ved samme lejlighed, er det særlig skadeligt for både hjerne og krop. Desværre er denne type alkoholforbrug den mest udbredte blandt unge, fordi de først føler sig meget fulde efter 10 genstande.
Problemerne ved, at børn drikker, er:

  • At de i højere grad kommer i kontakt med politiet og skadestuen
  • At de er involveret i flere slagsmål
  •  At de har flere konflikter med venner og forældre
  • At de i højere grad kommer ud for uønsket og usikker sex.
Hvad kan du som forælder gøre?
Det er vigtigt, at du handler som forælder, når det kommer til alkohol. Skolen er her et naturligt sted for samtaler og samarbejde om barnets trivsel og udvikling. Det kan derfor være en god idé at lave en fælles indsats med skolen, hvor man tydeligt markerer, at det ikke er acceptabelt, at børn drikker alkohol, og at fester skal være uden alkohol.
Hvis man i de små klasser giver forældre muligheder for at tale om fælles regler og normer for fx fødselsdage og mobning, så er grunden også lagt til, at forældregruppen i fællesskab kan arbejde for, at deres børn ikke begynder at ryge eller drikke. Du kan læse mere om et godt forældrenetværk her på siden. Søg forældrenetværk.
Problemer med alkohol
Hvis du er bekymret over dit barns forbrug af alkohol, så tal med ham/hende om det. Her kan du spørge, hvor meget han/hun drikker til festerne. Spørg også om, hvordan det går i skolen og med vennerne.
Vær opmærksom, hvis dit barn:
• Går til mange fester, dvs. et par gange om ugen eller mere
• Fortæller om et forbrug på 10 genstande eller mere på en aften
• Ofte har tømmermænd
• Har mange enkelte sygedage – oftest mandage og fredage
• Har venner, der drikker meget eller ryger hash.
Råd og tal stammer fra Sundhedsstyrelsens pjece ”Dit barns festkultur”
Alkoholdialog.dk

Gå op i røg.

 

7-9_foraeldre_unge_2017

Undervisningsmateriale om flertalsmisforståelser og rygning.

Kræftens Bekæmpelse har et mål om, at ingen børn og unge skal begynde at ryge. At undervise elever i emnet rygning kan hjælpe dem til at vælge rygning fra.

Med Gå op i Røg lærer eleverne at identificere mekanismer, der har betydning for deres egne og andres valg i dagligdagen, og de træner deres egne evner til at træffe beslutninger. Eleverne lærer at forklare rygningens konsekvenser både for dem selv, for andre og for miljøet, og de vil kunne genkende, skelne i mellem og fortolke de metoder, som tobaksindustrien, politikere og andre aktører bruger til at påvirke folks adfærd og holdning til rygning. Eleverne vil skulle anvende deres nye viden til at argumentere enten for eller imod tobak.

Kræftens bekæmpelse, flertalsmisforståelser og rygning

 

Indsats til unge med angst og depression

 Fredensborg kommune tilbyder kurser til unge fra 15-25 år, med angst og depression.

Psykiske problemer er årsag til, at mange unge dropper ud af uddannelse eller job. Sundheds Komiteens ungeindsats, der er målrettet 15-25-årige, der har symptomer på angst og depression har til formål at styrke de unges psykiske helbred, reducere deres symptomer, samt øge deres motivation til at tage uddannelse og arbejde og forebygge frafald fra samme. Indsatsen udbydes i 38 kommuner fra 2018.

http://patientuddannelse.info/om-laer-at-tackle/nye-maalgrupper/laer-at-tackle-angst-og-depression-for-unge.aspx

 

For yderligere oplysninger om Fredensborg kommunes indsats kontakt
Sundhedskonsulent Line Berg Torsbakke 72562561

 

Digital superkarma

Digital Superkarma er et undervisningsmateriale om digital dannelse og trivsel på de sociale medier, målrettet udskolingen.

Det består af trivselsmålinger, elevtekster og øvelser, et etisk kodeks, udarbejdelse af klassens egne online trivselsregler samt en gruppeøvelse, hvor I kan øve jer på at bruge det etiske kodeks og klassens online trivselsregler.

Digital Superkarma er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler.
Materialet er udarbejdet med mobbe- og trivselsfaglig bistand fra mobbeforsker Stine Kaplan Jørgensen og didaktisk bistand fra udskolingslærer Rikke Christine Stobbe.

7-9_unge_2017

Alle har ret til et liv uden kontrol og pres.

Føler du dig presset, truet eller kontrolleret af din familie? Står du med problemer, der har med din families ære at gøre? Etnisk Ung tilbyder professionel, anonym rådgivning til unge med etnisk minoritetsbaggrund.

https://www.etniskung.dk/For-unge/


 

Har du været nøgen på nettet ?

Er der sket noget på nettet du fortryder, eller har du brug for at hjælpe en , der har oplevet “noget” på nettet? Hvis dette “noget” handler om nøgenhed eller noget seksuelt, synes du måske, at det er mere alvorligt end andre ting du normalt oplever på nettet.

Red Barnet, Center for digital pædagogik og Medierådet giver i linket nedenfor gode råd om hvad du kan gøre.

http://www.sikkerchat.dk/Files/Billeder/noegen%20paa%20nettet.pdf


unge_indlaeg_50x50

Sexikon

Sex og Samfunds leksikon om sex og seksualitet

Her kan du finde svar på alle mulige spørgsmål omkring sex og seksualitet. Leksikonnet er tænkt som en del af et materiale til brug i seksualundervisningen i 7-9 klasse.

 

http://www.sexfordig.dk/sexikon/abc/


7-9_unge_2017

Blå mandag

SSP/ Opsøgende Team Fredensborg Kommune ønsker at blå mandage foregår så festligt og fredeligt som muligt.

Blå mandag er jo dagen, som alle konfirmander ser frem til, og dagen hvor de har mulighed for at bevise, at de selv kan gennemføre en plan.
Chancerne for, at en vellykket blå mandag bliver indfriet, handler i særdeleshed om at få forældrene med på banen. De unge konfirmander har brug for deres forældre som de voksne, der formår at sætte rammer op for dagen og som har en tydeligt holdning til spørgsmålet om alkohol.

Ingen alkohol – også på blå mandag:

Alkohol spiller nemlig, for mange konfirmander, en stor rolle på blå mandag. Vi anbefaler, at Sundhedsstyrelsens budskab om, at der ikke skal drikkes alkohol før det 16. år bør skinne igennem, også på blå mandag, fordi en tilladelse til alkohol på blå mandag ofte forstås af de unge, som en tilladelse til at drikke fremover – og det er ofte det der sker.

Udover de lovgivningsmæssige (ikke tilladt at købe under 16/18 år) og fysiologiske årsager, er det dokumenteret at unge med alkohol i blodet langt hurtigere mister dømmekraften og risikerer at blive indblandet i konflikter, vold eller anden kriminalitet. Derfor bør alkohol og blå mandag heller ikke blandes sammen.

Fælles holdninger blandt forældre:

Det er vigtigt at de voksne omkring de unge samarbejder om at påvirke de unges
alkoholvaner – også på blå mandag.
Forældre har stor indflydelse på deres børns normer og vaner – navnlig i forhold til alkohol start og forbrug. Unge, hvis forældre mener det er ok at drikke, drikker dobbelt så meget som de unge, hvis forældre er stærke modstandere af, at de unge drikker alkohol (Sundhedsstyrelsen 2005).

Melder forældrene klart ud, mindskes risikoen også for, at nogle føler sig pressede til at drikke på dagen, eller at de drikkende unge sætter dagsordenen for hvordan man fester, og det vil dermed give mulighed at feste sammen på ens præmisser.

De unge vil være trygge sammen, fordi de ved, at der ikke er andre fra klassen der må mere end dem selv.

Op til og på selve dagen:

SSP anbefaler at forældre taler med deres børn om den viden de har om alkohol. Er man klar i hovedet kan man i højere grad vurdere risiko og farlige situationer samt hjælpe sine klassekammerater, hvis der er behov.

Private fester er absolut det bedste, men har konfirmanderne besluttet at Blå Mandag skal foregå på Bakken, i København eller andet sted anbefaler vi, at forældre giver sig tid til at sende konfirmanderne godt af sted, og være til stede i og omkring deres opholdssteder eller at børnene hentes og bringes. Endelig anbefaler vi, at der er et fælles sluttidspunkt.

SSP tilbyder at facilitere forældremøder i 8. klasse, med temaet unges brug af alkohol med et forskningsmæssigt afsæt.

Vi ønsker alle en uforglemmelig og festlig Blå mandag!


 

 

 

 

Sex og Samfund- til forældre

 

Sex og samfund, har på deres hjemmeside bl.a. samlet information om emner, som forældre spørger dem om, herunder:
Tal med dit barn om livet på sociale medier: Ved du, hvad dit barn laver på Snapchat eller Instagram? Stiller du spørgsmålet ‘Hvad sker der på Snapchat i øjeblikket’ lige så ofte som spørgsmålet ‘Hvad har du lavet i klubben i dag?’
Destination Trivsel: Ensomhed, måden vi taler til hinanden på, mobning og oplevelsen af at stikke ud og være for anderledes har stor betydning for børn og unges trivsel. Få inspiration til at fremme dit barns trivsel med vores tre film om ensomhed, hårdt sprog og sociale medier.
Tal med dit barn om krop, følelser og grænser: Find inspiration til, hvad du kan tale med dit barn om på de forskellige alderstrin, hvordan I kan tale om ‘pinlige’ ting på en rar måde, og hvorfor det er vigtigt at tale om følelser, krop og grænser. Som forældre spiller du en vigtig rolle.
Seksualundervisning: Seksualundervisning skal styrke børn og unges evner til at træffe gode valg i deres liv i forhold til sundhed. Men god seksualundervisning vil også bidrage til at styrke børn og unges trivsel og forebygge mobning.
Børn og seksualitet: Seksualiteten er en naturlig del af menneskets udvikling gennem hele livet. Men børns seksualitet er ikke det samme som voksnes seksualitet. Og det lille barns seksualitet er forskellig fra seksualiteten hos barnet i puberteten og hos teenageren.
Børn, unge og pornografi: Der er let adgang til porno på nettet, og pornografiens billeder benyttes i reklamer og musikvideoer. Det er vigtigt at klæde børn og unge på til et samfund med nem adgang til porno.

http://www.sexogsamfund.dk/sex-samfund/vores-arbejde/foraeldre.aspx


4-9_foraeldre

Voldsomme forhold

7-9_foraeldre_unge_2017


Hotline til unge der oplever at være i et voldsomt forhold
Vold handler ikke kun om at blive slået af sin kæreste. Hvis din kæreste tjekker dine sms’er eller truer og gør dig bange, er det også vold, og det er aldrig okay.
Læs mere her:

Mobning

Alle for en mod mobning
Siden her er en vigtig del af indsatsen mod mobning. Her kan du finde viden om mobning, gode råd, undervisningsforløb, inspiration, fakta og akut-hjælp, hvis mobning er en realitet. Du kan også læse pixieudgaver af anbefalingerne i aktionsplanen til henholdsvis dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser. Du kan både downloade aktionsplanen og pixieudgaver her på siden.
Hjemmesiden opdateres løbende med mere information og materiale.
På siden kan du også læse en række OL-atleters syn på mobning. De fungerer som ambassadører for alle for en mod mobning og bakker op om indsatsen for at stoppe mobning gennem en facebookside, som også er en fast del af indsatsen

http://www.alleforenmodmobning.dk/


 

 

 

 

Skilsmisse

 

Det gør ondt på børn, når forældrene går fra hinanden. Men selvom det er forvirrende og hårdt for alle, kan det lade sig gøre at være i skilsmissen på en god måde.

Børns vilkårs side kommer med gode råd til børn, forældre og professionelle:

https://bornsvilkar.dk/fokus/skilsmisse/skilsmisse 

og under “Unge” på dette site kan du få gode råd:

http://www.trivselshaandbogen.dk/skilsmisse-2/

På:

https://www.fredensborg.dk/borger/familie-og-unge/kurser-for-foraeldre

kan du læse om Fredensborg kommunes løbende kurser til hjælp til samarbejde om børn efter skilsmisse (KIFF)


alle

 

 

 

Vær ikke bange for angsten.

Oplysnings- og læringsmateriale til forebyggelse af angst hos børn og unge, samt vigtig viden, så omgivelserne bliver bedre rustet til at spotte og hjælpe de børn og unge, der allerede har en angstlidelse.

 

Angstforeningens digitalt oplysnings- og læringsmateriale, der sætter fokus på angst hos børn og unge fra 11 – 17 år. Oplysningsmaterialet, der består af dokumentarfilm, debatoplæg, spændende læringsaktiviteter og viden om angstlidelser, kan benyttes gratis af børn, unge, forældre, fagpersoner og andre interesserede.

angstforeningen.dk/vaerikkebange/

Undervisningsmateriale – OM ALKOHOL

OM ALKOHOL er et tværfagligt undervisningsmateriale for elever i 7.-9. klasse. Materialet sætter fokus på en bred vifte af problemstillinger om unge og alkohol: livsstil, sundhed, misforståelser, reklamer, markedsføring mv. via fagtekster, avisartikler, film, quizzer, opgaver og forsøg.

Man kan arbejde med materialet i dansk, samfundsfag og sundheds- og seksualundervisning, kemi, fysik, matematik og biologi.

Materialet er udarbejdet af kræftens bekæmpelse i samarbejde med Trygfonden.
http://www.omalkohol.dk/


79_indlaeg_50x50

Fuld af Liv- Forældremøder om alkohol

DIT BARN – DIN ALKOHOLDNING er et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse. Materialet informerer om, hvordan man som forælder har indflydelse på sit barns alkoholvaner og giver inspiration til at tage stilling, tale med sit barn om alkohol og lave aftaler enten individuelt eller på klasseniveau.

Over halvdelen af danske unge har prøvet at drikke som 14-årige. Det er derfor en god idé at tale om alkohol på forældremøder fra 7. klasse, men det er aldrig for sent at tage emnet op.
Inspirationsmaterialet består af en række elementer, som enten samlet eller særskilt kan benyttes af undervisere til forældremøder eller lignende, hvor unge og alkohol er på dagsordenen blandt forældre.
Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne ’Fuld af liv.

https://www.fuldafliv.dk/

 

 


7-9_foraeldre

Har du været nøgen på nettet?

Materiale til børn og unge- både til handling og forebyggelse

I Center for Digital Pædagogiks online-rådgivning og på Red Barnets brevkasse kommer der flere og flere henvendelser om nøgenbilleder. Det er ikke nyt, at børn og unge eksperimenterer med deres identiteter, ved at tage udfordrende billeder af sig selv, men med de sociale mediers udbredelse bliver billederne hurtigere spredt til mange, og det gør konsekvenserne uoverskuelige.

Der kan være mange grunde til, at børn og unge sender intime billeder af sig selv. Det kan for eksempel være for at vise tillid til en kæreste, for at vise at man er modig, eller måske bare for at vise den nye bikini frem uden tanke på, at andre kan misbruge billedet.  Materialet giver konkrete værktøjer til børn og unge, der har oplevet, at intime billeder er blevet delt, men det kan også bruges til at forebygge.

Bestil gratis foldere eller download materialet.

Materialerne er lavet i et samarbejde mellem Red Barnet, Center for Digital Pædagogik og Medierådet for Børn og Unge. Det består af et lille hæfte ”Har du været Nøgen på Nettet?”, som kan bestilles gratis, og en mere uddybende online-version.

I hæfterne kan børn og unge hente konkret information om, hvor de kan få hjælp til at håndtere situationen og sikrer sig et godt digitalt rygte fremover.

Hent materialerne på Sikkerchat.dk

eller på Center for Digital Pædagogik cfdp.dk eller hos Medierådet for børn og unge www.medieraadet.dk


4-9_foraeldre

Digital mobning og krænkelse- Problemer på nettet

Regler og rettigheder på nettet-

Her kan du læse om, hvilke regler og love der findes om, hvad man må og ikke må på nettet.

Du kan blandt andet få gode råd om, hvad du kan gøre hvis du har været nøgen på nettet, er blevet mobbet online, eller har oplevet noget andet ubehageligt på nettet?

http://boerneportalen.dk/rettigheder/dit-liv-online/

 


4-6_7-9_foraeldre_unge_2017

TUBA- hjælp til børn af alkoholmisbrugere

TUBA står for terapi og rådgivning for unge, som er børn af alkoholmisbrugere.

Tuba tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt og er der for at hjælpe dig.

TUBA har afdelinger landet over, hvor de blandt andet tilbyder terapi og gruppeterapi samt mange aftenarrangementer med undervisning eller socialt indhold.

Desuden har TUBA onlinerådgivning og kurser og foredrag til fagpersoner og skoleklasser.

tuba.dk

 


 

Børns Vilkårs skoletjeneste

Børns Vilkårs SkoleTjeneste tilbyder oplæg og trivselsforløb i hele Danmark.

Oplæg til skolebørn, til forældre og til professionelle. I trivselsforløbet inddrages både børn, forældre og lærere i arbejdet mod mobning og for trivsel.

https://bornsvilkar.dk/radgivning/skoletjenesten/skole-tjenesten


alle

 

netstof.dk

Hjemmeside for rådgivning om alkohol, hash og andre stoffer.

Siden er primært for unge, men indeholder også anvisninger på hjælp og gode råd til venner, kærester samt familie. Du kan også finde frem til lokal rådgivning via siden.

netstof.dk


7-9_foraeldre_unge_2017

Regler og rettigheder

Temaer omkring regler og rettigheder og hvordan vi lever sammen:

Retssamfundets opbygning

Den kriminelle lavalder

Straffeattesten

Samfundssyn

Ret og pligt

Loyalitet – med hvem?

Ansvar og erstatning

Danmark – en retsstat. Kapitel 11, samt kapitel 13: Sundhed. levevilkår og livsstil.

Alinea: Ind i samfundsfaget – Grundbog B

www.alinea.dk  søg “Ind i samfundsfaget”


79_indlaeg_50x50

Forældrenetværket drøfter

Sidste skoledag

Hvordan skal den fejres?

Skal vi som forældre på banen?

Fælles aftaler anbefales

Kammerater, kærester og konflikter

Hvad tillader vi omkring at sove sammen? Hvad er acceptabelt blandt unge i dag?


7-9_foraeldre

Straffebogen- Når dommen falder

Denne bog giver et indblik i det danske retssystem, primært ved gennemgange af en række konkrete retssager.

UDDRAG AF INDHOLD: Forskellen på rigtigt og forkert. Hash og pornofilm. Hvem deltager i en retssag? Hvad dømmer dommerne ud fra? Hvilken straf kan den dømte få? Kan børn og unge straffes? Du skal passe på! Hvem må overvære en retssag? Hvad er en straffeattest? Vi måtte ikke komme ud af bussen. Hvornår skal en anholdt stilles for en dommer? Hvilke regler gælder for en anholdelse? Jeg beholder det, til du har betalt! Må politiet ransage folks hjem og beslaglægge deres ting? Må politiet stoppe folk på gaden og undersøge dem? Narko, vold og røveri. Hvilke regler gælder for en afhøring? Hvilke rettigheder og pligter har et vidne? Bankrøveri med revolver. Hvor falder dommen? Vi har ikke løjet. Hvor mange forbrydelser begås der

Straffebogen – når dommen falder«.

GRUPPER OG FÆLLESSKAB. Alinea. Ind i samfundsfaget, Mikael Witte.

Grundbog A. Kapitel 7.


Ind i biologien

  ‘Livsstil og sundhed’ lægger vægt på grundlæggende begreber og viden om sammenhængen mellem vores livsstil og vores sundhed.

Bogen berører bl.a. følgende emner: Hvordan virker hjernen? Hvordan påvirker misbrug min krop? Passer min livsstil til min krop?

Livsstil og sundhed. Alinea.

www.alinea.dk

https://www.alinea.dk/soeg/livsstil%20og%20sundhed


79_indlaeg_50x50

 

Fælles forældreaftaler om alkohol

Fælles forældreaftaler der omhandler alkohol går erfaringsmæssigt ofte i stykker i slutningen af 8. eller 9. klasse, da der er stor forskel på udviklingen og modenheden i den samlede klasse.

Det kan derfor anbefales, at forældre tager initiativ til at arrangere et »kaffemøde« med forældrene til ens barns kammerater og drøfte fælles retningslinjer ift. alkohol.


7-9_foraeldre

Alkohol og rusmidler

Hvad består det af? Hvordan virker det?

Biologi og kemi/fysik er oplagte fag, til at formidle de hårde facts om rusmidler.


79_indlaeg_50x50

Alkoholdialog

 Undervisningsmaterialet »Alkoholdialog« indeholder øvelser til undervisning i de ældste klasser.

Der sættes fokus på sociale overdrivelser og redskaber, der kan hjælpe unge til at håndtere gruppepres og tage stilling til deres eget og kammeraternes alkoholforbrug. Alkoholdialog er inddelt i tre niveauer, hvor der kan springes i forløbene alt efter, hvor meget erfaring med alkohol eleverne har.
www.alkoholdialog.dk


79_indlaeg_50x50

Du har hovedrollen i dit liv

Grundbog i forumspil.

Bogens mange konkrete forslag til øvelser gør den anvendelig i pædagogisk arbejde med at bevidstgøre børn, unge og voksne om deres muligheder for at styre deres eget liv, så de ikke bliver ofre for gruppepres, lav selvfølelse osv. Metoden kan anvendes af lærere til elever på alle klassetrin, fritidspædagoger, drama- og teaterpædagoger og alle, der beskæftiger sig med personlighedsudviklende arbejde.

www.bibliotek.dk Søg »Du har hovedrollen i dit liv« Katrin Byreus, Forlaget Drama, 1995


4-9_02

Børns vilkår

Børns Vilkår har opgaver, der henvender sig til undervisningsbrug fra 4. klasse og opefter.

www.bornsvilkar.dk  Søg »skoleopgaver«


4-9_02

Ud med sproget

Ud med sproget sætter fokus på kommunikation og sprog gennem eksempler fra hverdagen.

Metoden tager udgangspunkt i ligeværdig kommunikation, hvor begge parter skal have plads og lov
til at udtrykke egne behov og følelser.
www.sammenmodmobning.dk


4-9_02

Konflikter løser vi selv!

 Lærer- og elevmateriale til undervisning i konfliktløsning efter mediationsmetoden.

Undervisningsforløb med lektionsplan, program, formålsbeskrivelser og forbrug af materiale og forberedelse til lærerne. Konkrete øvelser og opgaver til eleverne fra 3. – 9. klassetrin. Til materialet hører en instruktionsfilm til lærere og andre, der arbejder med børn og unge og konfliktløsning.

www.bibliotek.dk Søg »Konflikter løser vi selv«

Hans Boserup og Susse Humle, Dansk Forening for Mediation og Dansk Forligsnævn, 1996

https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis:21621609


4-9_02

Træning af samarbejdsevner og fairplay

 

aktivrundti.dk er en hjemmeside der lægger op til at det skal være sjovt at være aktiv.

Siden indeholder ideér til aktiviteter, med udførlige beskrivelser af forberedelser, hvilke fag og trinmål der kan inddrages m.m.
www.aktivrundti.dk

www.emu.dk


0-9

Grib konflikten

Lær om konstruktiv konflikthåndtering i skolen.

Håndbog med ideer, øvelser og baggrundsviden til at tackle de konflikter, som opstår mellem elever, lærere og forældre.

www.dkr.dk Søg »Grib konflikten«.


0-9

 

Konfliktmægling

alleunge_indlaeg_50x50

Fredensborg kommune har et konfliktmæglerkorps, bestående af kommunalt ansatte med baggrunde inden for arbejdet med unge.

Mæglerne er uddannet i konfliktmægling ved Center for Konfliktløsning. Mægling er en konflikthåndteringsmetode, hvor parterne i konflikt oplever sig hørt og respekteret, og hvor de hjælpes til at forbedre deres relationer, og tage ansvar for de konsekvenser, deres handlinger har haft.
Mægling er relevant, når tilliden er brudt, og når kontakten er negativ og frygt og fjendebilleder trives.
Det særlige ved mægling er, at det er en konfliktløsningsmetode, der baserer sig på, at parterne deltager frivilligt, og mæglingsmødet er fortroligt. Metoden går ud på, at en tredjeperson – en voksen der er uddannet mægler – hjælper parterne til selv at finde en løsning, som begge er tilfredse med.

Når det handler om mildere grader af vold og overgreb, går mæglingen i høj grad ud på at hjælpe parterne til at få en gensidig forståelse af, hvad der skete, og hvorfor det skete. Det er i mødet mellem de direkte involverede parter, at konflikten kan opløses. Mægleren hjælper dem respektfuldt til at få talt ud om det passerede og lave aftaler for fremtiden uden at blande sig eller moralisere. På den måde får parterne selv ansvaret for deres konflikt og for løsningen af den.

Værdien af mæglingsmødet er således, at de unge tager ansvar for deres handlinger og oplever konsekvenserne af dem. Dermed kan konfliktmægling som redskab medvirke til, at en situation ikke optrappes med eksempelvis vold, isolation eller mobning til følge, og herved kan en eventuel kriminel løbebane måske undgås.

Tilbuddet om mægling gælder i situationer hvor børn og unge er involveret, eller hvor konflikten handler om dem.

Koordineringen af mæglingerne varetages af SSP konsulent og konfliktmægler:

Lise Odgaard Christensen, loch@fredensborg.dk, 25421814


 

 

 

 

 

Trafiksikkerhed

 

Rådet for sikker trafik har råd og vejledning til, hvordan man udarbejder trafikpolitikker for den enkelte skole, samt diverse anbefalinger og materialer omhandlende trafiksikkerhed.

Fredensborg kommune udarbejder fælles mål for området, som bliver gældende fra sommer 2015, men det er den enkelte skole, der i samarbejde med skolebestyrelsen udarbejder en mere detaljeret færdselspolitik for området omkring skolen. For mere viden, kontakt skolen eller gå ind på sikkertrafik.dk og læs eller søg materialer til fx undervisning eller forældremøder.

Sikkertrafik.dk


alle

Forældrefiduser

 

Forældrefiduser er inspiration fra Det Kriminalpræventive Råd

til forældre, lærere, pædagoger og skolebestyrelser om, hvordan man nemt kan tage ansvar for klassens sammenhold.

foraeldrefiduser.dk


alle

Opbyg et forældrenetværk

 

Gør noget ud af, at forældrene lærer hinanden at kende – herunder navne, holdninger, jobs, interesser, søskende i familien o.s.v.

Hvorfor skal man have et forældrenetværk?
• Forældres kendskab til klassens børn og forældres engagement i klassens liv styrker klassens trivsel markant.
• For at forebygge konflikter, drilleri og mobning
• Fordi det skaber fælles rammer
• Problemer tackles bedre, hvis man kender hinanden og har aftalt at tale sammen, hvis man kommer i tvivl
• For at undgå misforståelser, frustrationer og usikkerhed.

Børn, der ikke trives i skolen, har en større risiko for at begå kriminalitet. Hvis du tager aktiv del i dine børns dagligdag i institutionen eller skolen, styrker det børnenes sociale liv. Samarbejdet med de andre forældre styrker fællesskabsfølelsen. Gennem netværket med de andre forældre bliver ansvaret for børnenes trivsel et fælles ansvar. Jo tidligere netværkene dannes, jo bedre. Det er nemlig nemmere at kontakte hinanden om de problemer, der kan opstå, når I kender hinanden godt. Samarbejdet mellem jer kan gøre, at alle børn og forældre bliver en del af gruppens eller klassens fællesskab.

Et godt forældrenetværk består af forældre som:
• Tager ansvar for hinandens børn
• Vil samarbejde omkring hinandens børn
• Tager rygter alvorligt og reagerer hurtigt og klogt på dem
• Reagerer hurtigt og klogt på akutte problemer, og som gerne tager andre forældre med på råd.
• Ikke går alene med sine bekymringer

Hvorfor skal skolerne sætte forældrenes samarbejde i gang?
Fordi forældrene ikke kender hinanden, når de starter i skolen.
Fordi forældresamarbejdet bliver for tilfældigt og skrøbeligt, hvis det skal komme af sig selv.
Fordi forældrene er en ressource ind i trivselsarbejdet, når de samarbejder aktivt for, at alle klassens børn er med i fællesskabet.
Fordi lærerne sparer tid på konflikter og frustrationer, hvis de kan løses af forældregruppen.
Fordi forældrene forventer at skolen er tydelig omkring forventningerne til dem.

www.dkr.dk– søg forældrefiduser, forældrenetværk


alle

Fritidsaktiviteter for unge

Ungfredensborg  tilbyder gratis fritidstilbud for alle fra 7. klasse til og med 17 år i Fredensborg Kommune.

Ungfredensborgs formål er at hjælpe kommunens unge til et udviklende fritidsliv via aktiviteter, hold, arrangementer og ungdomsklubber. Ungfredensborg tager udgangspunkt i de unges ønsker og behov, og har de unge med, som medskabere af deres tilbud.

www.ungfredensborg.dk


Stjæl de andres gode idéer

 

Det kan være en god ide´en gang om året, at indkalde alle forældreråd, på tværs af årgange, til fælles inspiration og gensidig vidensdeling?

Hvilke gode ideer er der til sociale tiltag?
Brug de gode erfaringer der allerede eksisterer blandt andre netværk på skolen.


alle

 

Viden om færden på nettet.

 

Udvalgte undervisningsforløb og materialer til viden om færden på nettet.

Sikkerchat.dk

Sitet giver oplysning og hjælp til både børn, unge og voksne om sikkerhed, når børn og unge chatter på internet og mobil. Tre hjemmesider med SMART-råd, interaktive spil og tests, masser af historier fra den virkelige verden, debatforum m.m.

Til forældre og lærere er der oplysning, dialogredskaber og undervisningsmaterialer. Her kan findes inspirationskatalog til holdningsbearbejdning i både skole og klub. Ex. “Avisprojekt”, “Det digitale landkort”, “Slang ordbogen” og “Ridder tema”
Endvidere findes en god guide til, hvorledes man kan handle i konkrete situationer, når noget er gået galt, samt en gennemgang af den gældende lovgivning ift. krænkelser, chikane, trusler, persondata, upload af billeder, webcam etc.

Sitet kan bruges til både selvstændig gennemgang og lærerstyret gruppearbejde og er målrettet både indskoling, mellemtrin og udskoling.

Se mere: http://www.sikkerchat.dk

 

Go mobil stil!

Spillet er målrettet børn i 4. – 5. klasse og inddrager børnene aktivt i de forskellige valg, der træffes i brug af mobilen, fx:
– mobilsamtaler og hensyn til andre
– mobning på mobilen
– Hvem er det fornuftigt at give sit moilnummer til, og hvem er det ikke?
– Hvad gør man, når man får en besked fra en fremmed?

gomobilstil.verticportals.com

Cyberhus

På cyberhus kan der chattes med chateksperter om problemstillinger fra klassens online liv. Cyperhus tilbyder undervisningsfoløb for både 5.- 6. klasses elever og deres forældre. Kontakt cyperhusskolen.

Se mere: www.cyberhus.dk