Forældre

Her er gode råd til hvordan forældre kan forebygge kriminalitet og medvirke til at fremme trivsel og fællesskaber. Her er emner som forældrenetværk, sociale arrangementer legegrupper, mobiltelefoni/netetik, omgangstone, dialogmøder og sundhed- herunder rygning, alkohol og seksualitet.

Du kan søge information der er relevant for det klassetrin går på.

Cool kids- for børn med angst og bekymring og deres forældre

Har dit barn problemer med angst og bekymring ?
Fredensborg Kommune tilbyder et gruppeforløb for børn mellem 7 og 12 år – og deres forældre.

Mere end hvert 10. barn har så store problemer med angst og bekymring, at det er pinefuldt for barnet og griber forstyrrende ind i barnets og familiens dagligdag.
Problemerne viser sig fx ved:

  •  at barnet stiller mange spørgsmål og ustandselig skal beroliges
  •  at barnet har lavt selvværd og præstationsangst
  •  at barnet har tvangspræget adfærd
  •  at barnet har svært ved at klare nye situationer
  •  at barnet har svært ved at blive afleveret i skolen
  •  at være alene hjemme
  •  at sove i egen seng eller ved at overnatte ude

Hos mange børn kommer problemerne også til udtryk i form af fysiske symptomer; svimmelhed, hovedpine, ondt i maven eller i form af tristhed, adfærdsproblemer og store humørsvingninger.

Cool Kids angstprogram er et familiebaseret gruppeforløb for børn mellem 7 og 12 år. I forløbet, hvor både børn og forældre deltager, tilstræbes at skabe en stemning, der gør det muligt at tale åbent om børnenes vanskeligheder med angst, og hvordan det påvirker deres hverdag. Børn og forældre lærer konkrete metoder og strategier at kende, der gør det lettere at overvinde og håndtere angst og bekymring.

Læs mere om kommunens tilbud via linket nedenfor

https://www.fredensborg.dk/borger/boern/cool-kids


Hvordan snakker du med dit barn om hash?

 

Sundhedsstyrelsen har lanceret et site, der skal klæde forældre på til at tage snakken med deres børn. Sitet tilbyder både viden og dialogredskaber.

Hvor farligt er cannabis? Hvordan påvirker det hjernen? Og hvordan undgår du diskussionsfælden, når du tager snakken med dit barn om hash?

Det er nogle af de spørgsmål, du kan finde svar på, på snakomhash.dk. Sitet er målrettet forældre og har til formål at skabe viden om cannabis, og klæde forældre på til at tage snakken med deres børn.

”Mange forældre har svært ved at snakke med deres børn om hash, fordi de ikke føler sig ordentligt klædt på.

Videndelen er fyldt med faktuel viden om cannabis, hvor det bliver beskrevet, hvordan cannabis påvirker hjernen, hvor farligt det er, og hvilke skadevirkninger, der er forbundet med indtagelse af hash. Sitet giver også svar på nogle af de myter, der findes om cannabis og på, hvordan forskellige typer cannabis adskiller sig fra hinanden.

Den anden del af sitet giver forældre konkrete dialogredskaber til, hvordan man bedst kan tage snakken med sin teenager om hash. Artiklerne er målrettet efter de forskellige udfordringer, man som forælder kan have, når snakken skal tages. Det gælder både den generelle snak, hvor der ikke nødvendigvis er en bekymring, men også forældre med bekymringer for en ung, der er begyndt at eksperimentere med cannabis.

http://snakomhash.dk/


Sidste skoledag

7-9_foraeldre_unge_2017

Med god planlægning kan uheldige situationer undgås.

Det er en god ide, hvis eleverne og skolen i fællesskab planlægger sidste skoledag. Med god planlægning kan man nemlig forebygge uheldige episoder som hærværk og konflikter.
Forældrene har også et ansvar for dagen.

https://www.dkr.dk/media/8180/sidste-skoledag.pdf

 

Strandfester

aktuelt_indlaeg_50x50 unge_indlaeg_50x50foraeldre_indlaeg_50x50
 Strandfester, unge og alkohol.
Med sommerens indtræden og den snarlige sommerferie er der traditionen tro sandsynlighed for, at børn og unge fra kommunen tager til strandfester.
Typisk hygger de unge sig på stranden om eftermiddagen og hen under aften bliver der grillet, drukket, røget, danset og festet. Vi vil i den forbindelse fra SSP s´ side gøre opmærksom på, at det alene er jer som forældre, der har ansvaret for jeres børns gøren og laden. De unge er overladt til sig selv, uden opsyn af voksne, med mindre i som forældre organiserer noget.
De seneste år har strandfesterne medført en del oprydningsarbejde for kommunen på strandende efterfølgende, det være sig både affald i form af skodder, engangsgrille og diverse mademballage samt knuste flasker, som i enkelte tilfælde har medført skader for strandens badende gæster dagen derpå.
For at strandfesterne kan løbe af staben på bedst mulig måde, har vi sammenfattet nogle gode råd til, hvordan man som forældre kan forholde sig til, at ens børn tager til strandfest, og vi linker også til, hvor man kan få mere viden.
Tal med dit barn om:
• Hvad gør en god fest?
• Hvad vil barnet gerne opnå til festen?
• Hvordan kan man opnå det?
• Hvem er barnet sammen med?
• Hvor meget må barnet drikke/ må  det drikke?
• Hvis det må drikke, så tal om konsekvenserne ved at drikke
• Hvad man gør, hvis noget ’ikke er i orden’?
• Hvor meget og hvordan skal man tage ansvar for sine venner?
• Påklædning
• Komme hjem tidspunkt
• Hvordan man efterlader stranden
• Hash…
Og så lige lidt fra sundhedsstyrelsen om børn og alkohol:
Børn og unge, der drikker alkohol, har større risiko for at begå kriminalitet. Heldigvis er der flere ting, du, som forælder, kan gøre.
Danske børn og unge er udsat for et stort forventningspres i forhold til alkohol. Det starter allerede omkring konfirmationen, hvor mange synes, det er et naturligt tidspunkt at begynde at drikke. Flere voksne forventer også, at de unge drikker sig fulde til fester. Derfor lærer mange deres børn at drikke derhjemme. Men det er en forkert vej at gå. Resultatet vil nemlig ofte være, at den unge allerede i 14 – 15-års-alderen føler en opbakning til at drikke alkohol og til at betragte de unge, der ikke drikker, som barnlige. Voksensamfundet er altså med til at støtte børn og unge i at starte tidligt med at drikke alkohol og samtidig lægge pres på dem, der ikke drikker alkohol.

Hvad er risikoen?
Alkohol påvirker og skader den unges hjerne under udvikling. Et forbrug på 20 genstande om måneden, over en periode på et til to år, påvirker det område i hjernen, der har at gøre med hukommelse og indlæring. Hvis den unge drikker fem genstande eller mere ved samme lejlighed, er det særlig skadeligt for både hjerne og krop. Desværre er denne type alkoholforbrug den mest udbredte blandt unge, fordi de først føler sig meget fulde efter 10 genstande.
Problemerne ved, at børn drikker, er:

  • At de i højere grad kommer i kontakt med politiet og skadestuen
  • At de er involveret i flere slagsmål
  •  At de har flere konflikter med venner og forældre
  • At de i højere grad kommer ud for uønsket og usikker sex.
Hvad kan du som forælder gøre?
Det er vigtigt, at du handler som forælder, når det kommer til alkohol. Skolen er her et naturligt sted for samtaler og samarbejde om barnets trivsel og udvikling. Det kan derfor være en god idé at lave en fælles indsats med skolen, hvor man tydeligt markerer, at det ikke er acceptabelt, at børn drikker alkohol, og at fester skal være uden alkohol.
Hvis man i de små klasser giver forældre muligheder for at tale om fælles regler og normer for fx fødselsdage og mobning, så er grunden også lagt til, at forældregruppen i fællesskab kan arbejde for, at deres børn ikke begynder at ryge eller drikke. Du kan læse mere om et godt forældrenetværk her på siden. Søg forældrenetværk.
Problemer med alkohol
Hvis du er bekymret over dit barns forbrug af alkohol, så tal med ham/hende om det. Her kan du spørge, hvor meget han/hun drikker til festerne. Spørg også om, hvordan det går i skolen og med vennerne.
Vær opmærksom, hvis dit barn:
• Går til mange fester, dvs. et par gange om ugen eller mere
• Fortæller om et forbrug på 10 genstande eller mere på en aften
• Ofte har tømmermænd
• Har mange enkelte sygedage – oftest mandage og fredage
• Har venner, der drikker meget eller ryger hash.
Råd og tal stammer fra Sundhedsstyrelsens pjece ”Dit barns festkultur”
Alkoholdialog.dk

Indsats til unge med angst og depression

 

 Fredensborg kommune tilbyder kurser til unge fra 15-25 år, med angst og depression.

Psykiske problemer er årsag til, at mange unge dropper ud af uddannelse eller job. Sundheds Komiteens ungeindsats, der er målrettet 15-25-årige, der har symptomer på angst og depression har til formål at styrke de unges psykiske helbred, reducere deres symptomer, samt øge deres motivation til at tage uddannelse og arbejde og forebygge frafald fra samme. Indsatsen udbydes i 38 kommuner fra 2018.

http://patientuddannelse.info/om-laer-at-tackle/nye-maalgrupper/laer-at-tackle-angst-og-depression-for-unge.aspx

 

For yderligere oplysninger om Fredensborg kommunes indsats kontakt
Sundhedskonsulent Line Berg Torsbakke 72562561

7-9_foraeldre_unge_2017

Alle har ret til et liv uden kontrol og pres.

 Føler du dig presset, truet eller kontrolleret af din familie? Står du med problemer, der har med din families ære at gøre? Etnisk Ung tilbyder professionel, anonym rådgivning til unge med etnisk minoritetsbaggrund.

http://www.etniskung.dk/


Blå mandag

SSP/ Opsøgende Team Fredensborg Kommune ønsker at blå mandage foregår så festligt og fredeligt som muligt.

Blå mandag er jo dagen, som alle konfirmander ser frem til, og dagen hvor de har mulighed for at bevise, at de selv kan gennemføre en plan.
Chancerne for, at en vellykket blå mandag bliver indfriet, handler i særdeleshed om at få forældrene med på banen. De unge konfirmander har brug for deres forældre som de voksne, der formår at sætte rammer op for dagen og som har en tydeligt holdning til spørgsmålet om alkohol.

Ingen alkohol – også på blå mandag:

Alkohol spiller nemlig, for mange konfirmander, en stor rolle på blå mandag. Vi anbefaler, at Sundhedsstyrelsens budskab om, at der ikke skal drikkes alkohol før det 16. år bør skinne igennem, også på blå mandag, fordi en tilladelse til alkohol på blå mandag ofte forstås af de unge, som en tilladelse til at drikke fremover – og det er ofte det der sker.

Udover de lovgivningsmæssige (ikke tilladt at købe under 16/18 år) og fysiologiske årsager, er det dokumenteret at unge med alkohol i blodet langt hurtigere mister dømmekraften og risikerer at blive indblandet i konflikter, vold eller anden kriminalitet. Derfor bør alkohol og blå mandag heller ikke blandes sammen.

Fælles holdninger blandt forældre:

Det er vigtigt at de voksne omkring de unge samarbejder om at påvirke de unges
alkoholvaner – også på blå mandag.
Forældre har stor indflydelse på deres børns normer og vaner – navnlig i forhold til alkohol start og forbrug. Unge, hvis forældre mener det er ok at drikke, drikker dobbelt så meget som de unge, hvis forældre er stærke modstandere af, at de unge drikker alkohol (Sundhedsstyrelsen 2005).

Melder forældrene klart ud, mindskes risikoen også for, at nogle føler sig pressede til at drikke på dagen, eller at de drikkende unge sætter dagsordenen for hvordan man fester, og det vil dermed give mulighed at feste sammen på ens præmisser.

De unge vil være trygge sammen, fordi de ved, at der ikke er andre fra klassen der må mere end dem selv.

Op til og på selve dagen:

SSP anbefaler at forældre taler med deres børn om den viden de har om alkohol. Er man klar i hovedet kan man i højere grad vurdere risiko og farlige situationer samt hjælpe sine klassekammerater, hvis der er behov.

Private fester er absolut det bedste, men har konfirmanderne besluttet at Blå Mandag skal foregå på Bakken, i København eller andet sted anbefaler vi, at forældre giver sig tid til at sende konfirmanderne godt af sted, og være til stede i og omkring deres opholdssteder eller at børnene hentes og bringes. Endelig anbefaler vi, at der er et fælles sluttidspunkt.

SSP tilbyder at facilitere forældremøder i 8. klasse, med temaet unges brug af alkohol med et forskningsmæssigt afsæt.

Vi ønsker alle en uforglemmelig og festlig Blå mandag!


7-9_foraeldre_unge_2017

 

 

 

Sex og Samfund- til forældre

 

Sex og samfund, har på deres hjemmeside bl.a. samlet information om emner, som forældre spørger dem om, herunder:
Tal med dit barn om livet på sociale medier: Ved du, hvad dit barn laver på Snapchat eller Instagram? Stiller du spørgsmålet ‘Hvad sker der på Snapchat i øjeblikket’ lige så ofte som spørgsmålet ‘Hvad har du lavet i klubben i dag?’
Destination Trivsel: Ensomhed, måden vi taler til hinanden på, mobning og oplevelsen af at stikke ud og være for anderledes har stor betydning for børn og unges trivsel. Få inspiration til at fremme dit barns trivsel med vores tre film om ensomhed, hårdt sprog og sociale medier.
Læs mere
Tal med dit barn om krop, følelser og grænser: Find inspiration til, hvad du kan tale med dit barn om på de forskellige alderstrin, hvordan I kan tale om ‘pinlige’ ting på en rar måde, og hvorfor det er vigtigt at tale om følelser, krop og grænser. Som forældre spiller du en vigtig rolle.
Seksualundervisning: Seksualundervisning skal styrke børn og unges evner til at træffe gode valg i deres liv i forhold til sundhed. Men god seksualundervisning vil også bidrage til at styrke børn og unges trivsel og forebygge mobning.
Børn og seksualitet: Seksualiteten er en naturlig del af menneskets udvikling gennem hele livet. Men børns seksualitet er ikke det samme som voksnes seksualitet. Og det lille barns seksualitet er forskellig fra seksualiteten hos barnet i puberteten og hos teenageren.
Børn, unge og pornografi: Der er let adgang til porno på nettet, og pornografiens billeder benyttes i reklamer og musikvideoer. Det er vigtigt at klæde børn og unge på til et samfund med nem adgang til porno.

http://www.sexogsamfund.dk/sex-samfund/vores-arbejde/foraeldre.aspx


4-9_foraeldre

Mobning

Alle for en mod mobning
Siden her er en vigtig del af indsatsen mod mobning. Her kan du finde viden om mobning, gode råd, undervisningsforløb, inspiration, fakta og akut-hjælp, hvis mobning er en realitet. Du kan også læse pixieudgaver af anbefalingerne i aktionsplanen til henholdsvis dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser. Du kan både downloade aktionsplanen og pixieudgaver her på siden.
Hjemmesiden opdateres løbende med mere information og materiale.
På siden kan du også læse en række OL-atleters syn på mobning. De fungerer som ambassadører for alle for en mod mobning og bakker op om indsatsen for at stoppe mobning gennem en facebookside, som også er en fast del af indsatsen

http://www.alleforenmodmobning.dk/


 

 

 

 

Skilsmisse

 

Det gør ondt på børn, når forældrene går fra hinanden. Men selvom det er forvirrende og hårdt for alle, kan det lade sig gøre at være i skilsmissen på en god måde.

Børns vilkårs side kommer med gode råd til børn, forældre og professionelle:

https://bornsvilkar.dk/fokus/skilsmisse/skilsmisse 

og under “Unge” på dette site kan du få gode råd:

http://www.trivselshaandbogen.dk/skilsmisse-2/

På:

https://www.fredensborg.dk/borger/familie-og-unge/kurser-for-foraeldre

kan du læse om Fredensborg kommunes løbende kurser til hjælp til samarbejde om børn efter skilsmisse (KIFF)


alle

 

 

 

Vær ikke bange for angsten.

Oplysnings- og læringsmateriale til forebyggelse af angst hos børn og unge, samt vigtig viden, så omgivelserne bliver bedre rustet til at spotte og hjælpe de børn og unge, der allerede har en angstlidelse.

 

Angstforeningens digitalt oplysnings- og læringsmateriale, der sætter fokus på angst hos børn og unge fra 11 – 17 år. Oplysningsmaterialet, der består af dokumentarfilm, debatoplæg, spændende læringsaktiviteter og viden om angstlidelser, kan benyttes gratis af børn, unge, forældre, fagpersoner og andre interesserede.

angstforeningen.dk/vaerikkebange/

Fuld af Liv- Forældremøder om alkohol

DIT BARN – DIN ALKOHOLDNING er et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse. Materialet informerer om, hvordan man som forælder har indflydelse på sit barns alkoholvaner og giver inspiration til at tage stilling, tale med sit barn om alkohol og lave aftaler enten individuelt eller på klasseniveau.

Over halvdelen af danske unge har prøvet at drikke som 14-årige. Det er derfor en god idé at tale om alkohol på forældremøder fra 7. klasse, men det er aldrig for sent at tage emnet op.
Inspirationsmaterialet består af en række elementer, som enten samlet eller særskilt kan benyttes af undervisere til forældremøder eller lignende, hvor unge og alkohol er på dagsordenen blandt forældre.
Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne ’Fuld af liv.

https://www.fuldafliv.dk/

 

 


7-9_foraeldre

Har du været nøgen på nettet?

Materiale til børn og unge- både til handling og forebyggelse

I Center for Digital Pædagogiks online-rådgivning og på Red Barnets brevkasse kommer der flere og flere henvendelser om nøgenbilleder. Det er ikke nyt, at børn og unge eksperimenterer med deres identiteter, ved at tage udfordrende billeder af sig selv, men med de sociale mediers udbredelse bliver billederne hurtigere spredt til mange, og det gør konsekvenserne uoverskuelige.

Der kan være mange grunde til, at børn og unge sender intime billeder af sig selv. Det kan for eksempel være for at vise tillid til en kæreste, for at vise at man er modig, eller måske bare for at vise den nye bikini frem uden tanke på, at andre kan misbruge billedet.  Materialet giver konkrete værktøjer til børn og unge, der har oplevet, at intime billeder er blevet delt, men det kan også bruges til at forebygge.

Bestil gratis foldere eller download materialet.

Materialerne er lavet i et samarbejde mellem Red Barnet, Center for Digital Pædagogik og Medierådet for Børn og Unge. Det består af et lille hæfte ”Har du været Nøgen på Nettet?”, som kan bestilles gratis, og en mere uddybende online-version.

I hæfterne kan børn og unge hente konkret information om, hvor de kan få hjælp til at håndtere situationen og sikrer sig et godt digitalt rygte fremover.

Hent materialerne på Sikkerchat.dk

eller på Center for Digital Pædagogik cfdp.dk eller hos Medierådet for børn og unge www.medieraadet.dk


4-9_foraeldre

Digital mobning og krænkelse- Problemer på nettet

Regler og rettigheder på nettet-

Her kan du læse om, hvilke regler og love der findes om, hvad man må og ikke må på nettet.

Du kan blandt andet få gode råd om, hvad du kan gøre hvis du har været nøgen på nettet, er blevet mobbet online, eller har oplevet noget andet ubehageligt på nettet?

http://boerneportalen.dk/rettigheder/dit-liv-online/

 


4-6_7-9_foraeldre_unge_2017

TUBA- hjælp til børn af alkoholmisbrugere

TUBA står for terapi og rådgivning for unge, som er børn af alkoholmisbrugere.

Tuba tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt og er der for at hjælpe dig.

TUBA har afdelinger landet over, hvor de blandt andet tilbyder terapi og gruppeterapi samt mange aftenarrangementer med undervisning eller socialt indhold.

Desuden har TUBA onlinerådgivning og kurser og foredrag til fagpersoner og skoleklasser.

tuba.dk

 


 

Børns Vilkårs skoletjeneste

Børns Vilkårs SkoleTjeneste tilbyder oplæg og trivselsforløb i hele Danmark.

Oplæg til skolebørn, til forældre og til professionelle. I trivselsforløbet inddrages både børn, forældre og lærere i arbejdet mod mobning og for trivsel.

https://bornsvilkar.dk/radgivning/skoletjenesten/skole-tjenesten


alle

 

netstof.dk

Hjemmeside for rådgivning om alkohol, hash og andre stoffer.

Siden er primært for unge, men indeholder også anvisninger på hjælp og gode råd til venner, kærester samt familie. Du kan også finde frem til lokal rådgivning via siden.

netstof.dk


7-9_foraeldre_unge_2017

Forældrenetværket drøfter

Sidste skoledag

Hvordan skal den fejres?

Skal vi som forældre på banen?

Fælles aftaler anbefales

Kammerater, kærester og konflikter

Hvad tillader vi omkring at sove sammen? Hvad er acceptabelt blandt unge i dag?


7-9_foraeldre

Hash

Nogle unge prøver at ryge hash i de ældste klassetrin.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece til forældre om hash. Den omhandler  bl.a. fakta om hash, risikogrupper og gode råd om forebyggelse.

http://stofinfo.sst.dk/Forsiden/Materiale/foraeldre.aspx


7-9_foraeldre

 

Fælles forældreaftaler om alkohol

Fælles forældreaftaler der omhandler alkohol går erfaringsmæssigt ofte i stykker i slutningen af 8. eller 9. klasse, da der er stor forskel på udviklingen og modenheden i den samlede klasse.

Det kan derfor anbefales, at forældre tager initiativ til at arrangere et »kaffemøde« med forældrene til ens barns kammerater og drøfte fælles retningslinjer ift. alkohol.


7-9_foraeldre

Forældrenetværket drøfter

Ingen alkohol når vores børn er sammen

Fokus på udsættelse af alkoholdebut, forældreaftaler, risikoadfærd og sociale overdrivelser.

De nye forældrenetværk

Hvordan skaber vi de bedste fælles rammer?

Blå mandag

Hvordan skal den foregå?


7-9_foraeldre

 

Alkoholdialog

 Undervisningsmaterialet »Alkoholdialog« indeholder øvelser til undervisning i de ældste klasser.

Der sættes fokus på sociale overdrivelser og redskaber, der kan hjælpe unge til at håndtere gruppepres og tage stilling til deres eget og kammeraternes alkoholforbrug. Alkoholdialog er inddelt i tre niveauer, hvor der kan springes i forløbene alt efter, hvor meget erfaring med alkohol eleverne har.
www.alkoholdialog.dk


79_indlaeg_50x50

Mobiltelefoni

Forældrenetværket kan drøfte mobiltelefoni

Hvordan ønsker vi, at vores børn skal bruge mobilen? Hvad må de andre i klassen med mobilen.
Hvor går grænsen for, hvad vi vil acceptere? Kæde SMS’ er , SMS mobning, generende fotos, etc.?


0-6_foraeldre

Omgangstone og sprog

Forældrene kan drøfte
Hvad er god tone? Hvad er ikke? Hvordan sikrer vi en god tone i klassen?

Skal vi arbejde på fælles regler om »klassens tone«? Hvad gør vi, hvis vi opdager, at omgangstonen udvikler sig negativt? Er det i orden at rette på andres børn, når de bryder »den gode tone«?
Brug evt. »aftalearkene« på
www.dkr.dk  Søg »aftaleark«


0-3_+foraeldre

Mobiltelefon

 

Forældrene kan drøfte:

Hvornår må man få en mobil?

Hvor meget må mobilen bruges? Hvad må man med den i klassen? Hvad må de andre med mobilen?
Brug evt. aftalearkene på

www.dkr.dk Søg »aftaleark«


0-3_+foraeldre

Åbenhed

 

Forældrene kan drøfte:
Hvor meget åbenhed er der i den forældregruppe, vi er en del af?

Hvordan kan vi blive bedre til at skabe åbenhed og tillid i forældrekredsen? Er der fordele og ulemper ved fælles åbenhed om skilsmisser, sygdomme i familien, diagnoser eller hvis ens barn i en periode ikke trives. Hvor går grænsen for åbenhed? Har forældre fx også »tavshedspligt«? I hvilke situationer kan det være vigtigt for dig at få en åben og ærlig information? Eller give den?


0-3_+foraeldre

 

Arranger dialogmøde

 

Spil samspillet

Her præsenteres en række udsagn eller situationer, som forældrene kan diskutere i mindre grupper. Formålet er at sætte en dialog i gang om holdninger og værdier og måske blive enige om nogle regler/ principper/ værdier, der gælder for børnenes samvær. Spillet er også med til at udvikle forældrenes kendskab og tillid til hinanden.

http://www.dkr.dk/foraeldrefiduser-samspillet-indskolingen


0-6_foraeldre

Forældres indflydelse på klassens trivsel

 

Forældrenetværket kan diskutere udsagnene:

“Hvad der sker i skolen er lærernes ansvar” og “Der er ingen som forældre, der kan påvirke trivslen i en klasse – endda uden at være til stede!”

Uddel folderen “Den usynlige klassekammerat ” om forældres indflydelse på klassens trivsel«

Kan downloades på: www.emu.dk  søg ” Den usynlige klassekammerat” eller

https://www.emu.dk/soegning/den%20usynlige%20klassekammerat

Invitér evt. en AKT lærer (adfærd, kontakt og trivsel) til at holde et oplæg om forældres indflydelse på trivslen i klassen.

Giv hinanden lov til at kontakte hinanden ved bekymring – Aftal retningslinjerne.


0-6_foraeldre

 

Konfliktmægling

alleunge_indlaeg_50x50

Fredensborg kommune har et konfliktmæglerkorps, bestående af kommunalt ansatte med baggrunde inden for arbejdet med unge.

Mæglerne er uddannet i konfliktmægling ved Center for Konfliktløsning. Mægling er en konflikthåndteringsmetode, hvor parterne i konflikt oplever sig hørt og respekteret, og hvor de hjælpes til at forbedre deres relationer, og tage ansvar for de konsekvenser, deres handlinger har haft.
Mægling er relevant, når tilliden er brudt, og når kontakten er negativ og frygt og fjendebilleder trives.
Det særlige ved mægling er, at det er en konfliktløsningsmetode, der baserer sig på, at parterne deltager frivilligt, og mæglingsmødet er fortroligt. Metoden går ud på, at en tredjeperson – en voksen der er uddannet mægler – hjælper parterne til selv at finde en løsning, som begge er tilfredse med.

Når det handler om mildere grader af vold og overgreb, går mæglingen i høj grad ud på at hjælpe parterne til at få en gensidig forståelse af, hvad der skete, og hvorfor det skete. Det er i mødet mellem de direkte involverede parter, at konflikten kan opløses. Mægleren hjælper dem respektfuldt til at få talt ud om det passerede og lave aftaler for fremtiden uden at blande sig eller moralisere. På den måde får parterne selv ansvaret for deres konflikt og for løsningen af den.

Værdien af mæglingsmødet er således, at de unge tager ansvar for deres handlinger og oplever konsekvenserne af dem. Dermed kan konfliktmægling som redskab medvirke til, at en situation ikke optrappes med eksempelvis vold, isolation eller mobning til følge, og herved kan en eventuel kriminel løbebane måske undgås.

Tilbuddet om mægling gælder i situationer hvor børn og unge er involveret, eller hvor konflikten handler om dem.

Koordineringen af mæglingerne varetages af SSP konsulent og konfliktmægler:

Lise Odgaard Christensen, loch@fredensborg.dk, 25421814


 

 

 

 

 

Trafiksikkerhed

 

Rådet for sikker trafik har råd og vejledning til, hvordan man udarbejder trafikpolitikker for den enkelte skole, samt diverse anbefalinger og materialer omhandlende trafiksikkerhed.

Fredensborg kommune udarbejder fælles mål for området, som bliver gældende fra sommer 2015, men det er den enkelte skole, der i samarbejde med skolebestyrelsen udarbejder en mere detaljeret færdselspolitik for området omkring skolen. For mere viden, kontakt skolen eller gå ind på sikkertrafik.dk og læs eller søg materialer til fx undervisning eller forældremøder.

Sikkertrafik.dk


alle

Forældrefiduser

 

Forældrefiduser er inspiration fra Det Kriminalpræventive Råd

til forældre, lærere, pædagoger og skolebestyrelser om, hvordan man nemt kan tage ansvar for klassens sammenhold.

foraeldrefiduser.dk


alle

Opret legegrupper

 

Legegrupper giver et bedre netværk og større trivsel.

Opret dem gerne på tværs af køn. Det giver bedre mulighed for at finde ind i nye legekonstellationer, hvorved klassen bliver mindre sårbar.
Legegrupper giver øget kendskab til hinanden, hvorved grundlaget for at mobning kan finde sted mindskes.
Legegrupper giver også mulighed for, at lære hele klassens børnegruppe, samt deres forældre at kende.
Hermed skabes større grundlag for at kunne agere og reagere i forhold til hinandens børn.

Se eventuelt nedenstående link fra DKR om gode råd til legegrupper.

https://foraeldrefiduser.dk/soeg?s=legegrupper

 


0-3_+foraeldre

Fælles fødselsdagstraditioner

Lav fælles spilleregler for, hvordan børnenes fødselsdage fejres.

Spørgsmål som ” Er det okay at afholde fødselsdage kun for drengene/ pigerne i klassen, eller skal det være for alle?.  Hvad med varighed, fællesgave, gavestørrelse m.m. Vil det være en fordel at børnene slår sig sammen to og to eller flere om fødselsdagsarrangementet? Se eventuelt nedenstående link fra DKR

http://foraeldrefiduser.dk/f%C3%B8dselsdag


0-3_+foraeldre

 

Opbyg et forældrenetværk

 

Gør noget ud af, at forældrene lærer hinanden at kende – herunder navne, holdninger, jobs, interesser, søskende i familien o.s.v.

Hvorfor skal man have et forældrenetværk?
• Forældres kendskab til klassens børn og forældres engagement i klassens liv styrker klassens trivsel markant.
• For at forebygge konflikter, drilleri og mobning
• Fordi det skaber fælles rammer
• Problemer tackles bedre, hvis man kender hinanden og har aftalt at tale sammen, hvis man kommer i tvivl
• For at undgå misforståelser, frustrationer og usikkerhed.

Børn, der ikke trives i skolen, har en større risiko for at begå kriminalitet. Hvis du tager aktiv del i dine børns dagligdag i institutionen eller skolen, styrker det børnenes sociale liv. Samarbejdet med de andre forældre styrker fællesskabsfølelsen. Gennem netværket med de andre forældre bliver ansvaret for børnenes trivsel et fælles ansvar. Jo tidligere netværkene dannes, jo bedre. Det er nemlig nemmere at kontakte hinanden om de problemer, der kan opstå, når I kender hinanden godt. Samarbejdet mellem jer kan gøre, at alle børn og forældre bliver en del af gruppens eller klassens fællesskab.

Et godt forældrenetværk består af forældre som:
• Tager ansvar for hinandens børn
• Vil samarbejde omkring hinandens børn
• Tager rygter alvorligt og reagerer hurtigt og klogt på dem
• Reagerer hurtigt og klogt på akutte problemer, og som gerne tager andre forældre med på råd.
• Ikke går alene med sine bekymringer

Hvorfor skal skolerne sætte forældrenes samarbejde i gang?
Fordi forældrene ikke kender hinanden, når de starter i skolen.
Fordi forældresamarbejdet bliver for tilfældigt og skrøbeligt, hvis det skal komme af sig selv.
Fordi forældrene er en ressource ind i trivselsarbejdet, når de samarbejder aktivt for, at alle klassens børn er med i fællesskabet.
Fordi lærerne sparer tid på konflikter og frustrationer, hvis de kan løses af forældregruppen.
Fordi forældrene forventer at skolen er tydelig omkring forventningerne til dem.

www.dkr.dk– søg forældrefiduser, forældrenetværk


alle

Fritidsaktiviteter for unge

Ungfredensborg  tilbyder gratis fritidstilbud for alle fra 7. klasse til og med 17 år i Fredensborg Kommune.

Ungfredensborgs formål er at hjælpe kommunens unge til et udviklende fritidsliv via aktiviteter, hold, arrangementer og ungdomsklubber. Ungfredensborg tager udgangspunkt i de unges ønsker og behov, og har de unge med, som medskabere af deres tilbud.

www.ungfredensborg.dk


Fritidsaktiviteter

 

Fritidsbutik.dk er en opsøgende og offensiv indsats med det overordnede formål at skabe varige kontakter for børn og unge til aktiviteter i fritids- og foreningslivet. Målgruppen er 0-17 årige børn og unge, der ikke er tilknyttet en fritidsaktivitet, klubtilbud eller lignende, samt deres forældre.

“I Fritidsbutik tror vi på: At sjove, sunde, interessebaserede fællesskaber med gode kammerater, ældre rollemodeller og engagerede voksne giver børn høj trivsel, mod på livet og et solidt selvværd, der kan bruges i livets andre sammenhænge og udfordringer”

Fritidsvejledninger samt præsentation af www.fritidsbutik.dk

2.-6. klassetrin: klasseforløb af en times varighed- spørgeskemaer, samt individuel opfølgning og vejledning.

7.-9. klassetrin: Spormøder og besøgscafe´- I samarbejde med Ungfredensborg.

Telefonisk vejledning eftermiddag og aften.

www.fritidsbutik.dk


alle

 

Stjæl de andres gode idéer

 

Det kan være en god ide´en gang om året, at indkalde alle forældreråd, på tværs af årgange, til fælles inspiration og gensidig vidensdeling?

Hvilke gode ideer er der til sociale tiltag?
Brug de gode erfaringer der allerede eksisterer blandt andre netværk på skolen.


alle

 

Dialogmøder for forældre

 

På forældremøder kan man spille »Samspillet«.

Her præsenteres en række udsagn eller situationer, som forældrene kan diskutere i mindre grupper. Formålet er at sætte en dialog i gang om holdninger og værdier og måske blive enige om nogle regler, principper, værdier, der gælder for børnenes samvær. Spillet er også med til at udvikle forældrenes kendskab og tillid til hinanden.

www.dkr.dk Søg »Tidlig forebyggelse- samspillet- mellemtrin«


4-6_foraeldre

Sociale arrangementer- forebyggelse via forældresammenhold.

 

Forældrerådet kan skabe sociale aktiviteter for at forældre og børn lærer hinanden bedre at kende.

Børnene oplever forældrene hygger sig og har det rart i hinandens selskab.

Find evt. inspiration på www.dkr.dk –  Søg »forældrefiduser«


alle

Social pejling

 

SSP tilbyder et forløb i Social Pejling for elever og deres forældre på 6. årgang inden for emnet forebyggelse af tobak og alkohol, med henblik på at mindske generel risikoadfærd.

Om Social Pejling

Mennesket har et fundamentalt behov for at høre sammen i fællesskaber. Behovet er så dybt, at vi ofte er parate til at opgive holdninger, meninger og værdier for at tilpasse os en gruppenorm. Især børn og unge har behov for at føle sig anerkendt og ønsket i den nære gruppe. På den baggrund pejler de efter andre børn og unge. De gør sig forestillinger om, hvordan andre tænker, mener og handler og forestiller sig ofte, at de andre udøver mere risikoadfærd (ryger, drikker alkohol, har tidligere seksuel debut m.v.), end de faktisk gør. Her er der tale om sociale overdrivelser. Flertalsmisforståelser opstår, når børn og unge tror, at de fleste af dem, de sammenligner sig med, mener eller gør bestemte ting, mens det i virkeligheden er de færreste. Disse forestillinger danner grundlag for den adfærd, børn og unge selv begiver sig ud i. Denne adfærd er derfor ofte mere risikoorienteret end det, de andre faktisk står for, og måske mere end de selv bryder sig om.

Når børn og unge, mere eller mindre bevidst, tilsidesætter viden og værdier i forsøget på at være som andre, har oplysningskampagner ikke den store effekt. Mere virkningsfuldt er det at gøre dem opmærksomme på, at deres forestillinger ikke altid stemmer overens med virkeligheden, og arbejde med at få et mere realistisk billede af deres kammerater. Dette vil i højere grad give børn og unge grundlag for og mod til at vælge handlinger ud fra egen overbevisning, meninger og værdier – og resultere i mindre grad af risikoadfærd i gruppen som helhed og hos den enkelte. Dette er den primære grundtanke bag social pejling, og evidensgrundlaget for at vælge undervisning i social pejling til at forebygge risikoadfærd.

 Der skal afsættes 2 x 45 minutter til undervisningen, som følges op af et forældrearrangement i samme uge eller senest den følgende uge.

SSP kan kontaktes på:

7256 2121, og mail

Bo Fabricius jbfa@fredensborg.dk

Lise Odgaard Christensen loch@fredensborg.dk


46_indlaeg_50x50