Har du været nøgen på nettet?

Materiale til børn og unge- både til handling og forebyggelse

I Center for Digital Pædagogiks online-rådgivning og på Red Barnets brevkasse kommer der flere og flere henvendelser om nøgenbilleder. Det er ikke nyt, at børn og unge eksperimenterer med deres identiteter, ved at tage udfordrende billeder af sig selv, men med de sociale mediers udbredelse bliver billederne hurtigere spredt til mange, og det gør konsekvenserne uoverskuelige.

Der kan være mange grunde til, at børn og unge sender intime billeder af sig selv. Det kan for eksempel være for at vise tillid til en kæreste, for at vise at man er modig, eller måske bare for at vise den nye bikini frem uden tanke på, at andre kan misbruge billedet.  Materialet giver konkrete værktøjer til børn og unge, der har oplevet, at intime billeder er blevet delt, men det kan også bruges til at forebygge.

Bestil gratis foldere eller download materialet.

Materialerne er lavet i et samarbejde mellem Red Barnet, Center for Digital Pædagogik og Medierådet for Børn og Unge. Det består af et lille hæfte ”Har du været Nøgen på Nettet?”, som kan bestilles gratis, og en mere uddybende online-version.

I hæfterne kan børn og unge hente konkret information om, hvor de kan få hjælp til at håndtere situationen og sikrer sig et godt digitalt rygte fremover.

Hent materialerne på Sikkerchat.dk

eller på Center for Digital Pædagogik cfdp.dk eller hos Medierådet for børn og unge www.medieraadet.dk


4-9_foraeldre